Den seneste film, der har ramt den indiske biograf, Fighter, instrueret af Siddharth Anand, hæver øjenbryn i hele branchen. Med et stjernespækket cast med Hrithik Roshan og Deepika Padukone afslører filmen en intens fortælling om en eskadrille i det indiske luftvåben og deres kamp mod terrorister. Filmen har fremkaldt forskellige reaktioner, hvor nogle bifalder dens patriotiske undertoner, mens andre misbilliger dens overordnede udførelse.
Overafhængighed af CGI og glansløs handling
En fremherskende kritik mod Fighter fokuserer på dens overdrevne afhængighed af CGI og uinspirerende actionsekvenser. Filmens afhængighed af computergenererede billeder til at skildre luftkamp har efterladt mange seere uimponerede, med scener, der ofte beskrives som flade og uforglemmelige. De monotone actionsekvenser har endda trukket paralleller til den velkendte Top Gun-serie. Derudover har filmens forsøg på at væve patriotisme med kommerciel underholdning resulteret i malplacerede musikalske mellemspil og påtrængende produktplaceringer, hvilket yderligere mindsker seeroplevelsen.
Imponerende VFX og CGI: En sølvforing
På trods af sine mangler kan Fighter prale af en imponerende VFX og CGI, takket være Redefine og DNEG. De slående visuelle effekter og computergenererede billeder giver filmen et strejf af realisme. Den omhyggelige opmærksomhed på flyets belysning, tekstur og vægt og den indviklede detaljering af det omgivende landskab er virkelig prisværdigt. Imidlertid er virkningen af disse visuelle vidundere noget skæmmet af hakkende redigering og gentagne skud.
Hypernationalistisk historiefortælling vækker kritik
Fighters historiefortælling, stærkt gennemsyret af hypernationalisme, har skabt kontroverser. Fortællingen, der drejer sig om et Indien vs Pakistan-opgør, er et tilbagevendende tema i hindi-biograf. Mens sådanne patriotiske fortællinger ikke er usædvanlige i nutidige indiske film, fandt nogle publikum Fighters tilgang alt for selvsikker. Fremstillingen af de indiske væbnede styrker som målbevidst dedikerede og Pakistan som en religiøs modstander har skabt debat. Filmens skildring af minoritetssamfund og kvinder er også kommet under lup.
Afsluttende tanker
Fighter lever desværre ikke op til sit potentiale. Den overvældende patriotisme, overforbrug af CGI og påtrængende produktplaceringer overskygger filmens positive aspekter. Selvom forestillingerne er tilfredsstillende, kompenserer de ikke for den uinspirerede historiefortælling og udførelse. På trods af sine mangler kan Fighter resonere med publikum, der søger en overdosis hypernationalisme og CGI-ladede actionsekvenser. Det skuffer dog dem, der håber på en nuanceret og engagerende filmoplevelse.
For at opsummere er Fighter et mislykket forsøg på at fusionere patriotisme, handling og kommerciel underholdning. Den overdrevne afhængighed af CGI, akavede musikalske mellemspil og påtrængende produktplaceringer sløver den samlede seeroplevelse. Filmens hypernationalistiske historiefortælling og kontroversielle skildring af minoritetssamfund polariserer meningerne yderligere. På trods af prisværdige billeder er de ikke nok til at redde filmens dårligt udførte fortælling og glansløse historiefortælling. Det kan imødekomme visse nichepublikum, men det leverer ikke en virkelig fængslende og tankevækkende filmoplevelse.