NATO's 75-års jubilæum: Håndtering af Ruslands aggression i Ukraine

Verdens ledere samles i Washington D.C. for at fejre NATO's 75-års jubilæum med hovedfokus på at styrke alliancens kollektive forsvar og støtte Ukraine midt i russisk fjendtlighed. Alligevel er der ved at opstå divergerende synspunkter om omfanget af det engagement og den handling, der kræves for at modstå Rusland, blandt NATO's medlemmer.

Ukraines bøn om stærkere støtte

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sammen med ledere fra lande, der deler grænse med Rusland, udtrykt deres utilfredshed med alliancens reaktion på den igangværende konflikt. De søger mere robust sprogbrug, håndgribelige forpligtelser og fjernelse af begrænsninger på brugen af amerikansk leverede våben til at målrette militære områder på russisk territorium. Under en dialog på Reagan Institute understregede Zelenskyj situationens presserende karakter og nødvendigheden af, at alliancen tillader Ukraine at bruge sine våben til at beskytte civile og vigtig infrastruktur. Et nyligt russisk angreb på et børnehospital i Kiev, der resulterede i adskillige ofre, tjente som en stærk påmindelse om de dystre konsekvenser af Ruslands aggression.

Bekymringer fra de baltiske ledere

Ledere fra de baltiske lande har også understreget den stigende trussel fra russisk-støttet sabotage, herunder GPS-jamming, hospitalshacking og angreb på politiske dissidenter. De fastholder, at NATO må intensivere sine bestræbelser på at udfordre Ruslands aktiviteter på alliancens territorium. Mens NATO-allierede er enige om at levere militær og finansiel bistand til Ukraine, kræver lande ved Ruslands grænser mere robuste forpligtelser. De opfordrer til en klarere vej til NATO-medlemskab for Ukraine, øget finansiel bistand og et dristigere svar på Ruslands hybride trusler.

NATO's svar og forpligtelser

Som svar på denne kritik lover topmødets fælles erklæring alliancen at udtænke strategier til at imødegå russiske hybride trusler. NATO-allierede har også forpligtet sig til at levere flere luftforsvarssystemer og over 43 milliarder dollars i bistand til Ukraine frem til 2025. Der er dog bekymring over forsinkelsen i leveringen af bistand til Ukraine og potentielle begrænsninger af Ukraines kapacitet til at angribe i Rusland. Letlands præsident Edgars Rinkēvičs har opfordret til fjernelse af begrænsninger på brugen af våben leveret af NATO-allierede og fremhævet behovet for åbne og ærlige diskussioner mellem medlemslandene.

Aktioner fra Storbritannien og USA

Den nye britiske premierminister, Keir Starmer, har angiveligt ophævet restriktionerne på Storbritanniens Storm Shadow-missiler og demonstreret en vilje til at støtte Ukraine mere aktivt. Estlands forsvarsminister, Hanno Pevkur, har udtrykt bekymring over usikkerheden omkring amerikansk støtte til Ukraine, især med det kommende amerikanske valg. Der er også stigende bekymring over den tidligere præsident Trumps mulige tilbagevenden og hans syn på NATO. Nogle ledere frygter, at Trump kan true med at forlade alliancen eller give indrømmelser til Putin, der svækker NATO's kollektive forsvar.

NATO's bekræftede forpligtelse over for Ukraine

På trods af disse bekymringer bekræfter NATO's ledere deres løfte til Ukraines sikkerhed og dets vej til medlemskab. De anerkender behovet for at sikre støtte til Ukraine mod potentielle politiske forandringer og træffer foranstaltninger til at institutionalisere NATO's opbakning. Dette omfatter koordinering af våbendonationer, træning af ukrainske styrker og etablering af en civil NATO-forpost i Kiev. Selvom Ukraine måske ikke modtager en formel invitation til at blive medlem af NATO på dette topmøde, understreger allierede, at medlemskab ikke er taget af bordet. Deres fokus er på at yde praktisk støtte til Ukraine og vise, at vejen til medlemskab bliver kortere. NATO-topmødet i Washington understreger de fortsatte spændinger og splittelser i alliancen vedrørende reaktionen på Ruslands aggression i Ukraine. Selv om der er enighed om at yde militær og finansiel støtte, er der delte meninger om, hvor engageret og der er behov for handling. Ophævelsen af restriktionerne på Ukraines evne til at angribe inde i Rusland, klarere veje til NATO-medlemskab og et stærkere svar på russiske trusler er centrale krav fra lande ved Ruslands grænse. Topmødet giver de allierede mulighed for at tage fat på disse bekymringer og bekræfte deres engagement i Ukraines sikkerhed. Resultaterne af disse drøftelser vil få stor betydning for NATO's fremtid og den igangværende konflikt i Ukraine.