Kinas præsident Xi Jinpings nylige Europa-turné omfattede afgørende møder med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Hovedpunkterne i drøftelserne var den igangværende krig i Ukraine og handelsforbindelserne mellem Kina og EU.
Macrons dialog med Xi: Våbensalg og varer med dobbelt anvendelse
Macron roste Kinas tilsagn om at afholde sig fra at sælge våben eller yde bistand til Rusland til støtte for dets handlinger i Ukraine. Desuden udtrykte han taknemmelighed for Beijings løfte om at udøve streng kontrol med eksporten af produkter med dobbelt anvendelse med potentielle militære anvendelser. Macron understregede værdien af at opretholde en åben dialog med Kina og koordinere tiltag i lyset af den russiske præsident Vladimir Putins kommende besøg.
Xis holdning til Ukraine-krisen
På pressekonferencen erklærede Xi bestemt, at Kina ikke bærer ansvaret for krisen i Ukraine og fremhævede sin rolle i at advokere for fred. Han udtrykte støtte til en international fredskonference og indvilligede i at godkende et forslag om våbenhvile i alle globale konflikter under sommers OL i Paris. Xis europæiske rejseplan omfattede også besøg i Ungarn og Serbien.
Udviklingen i handelsspændingerne med EU
Ikke desto mindre er handelsgnidningerne mellem Kina og EU eskaleret. Von der Leyen kritiserede skarpt Kinas markedsforvridende praksis, især statsstøtte til elektriske køretøjer og stålindustrier. Hun udtrykte bekymring over overfloden af kinesiske subsidierede varer og slog til lyd for, at EU tackler de nuværende ubalancer i markedsadgangen. Von der Leyen bønfaldt Kina om at udnytte sin indflydelse på Rusland til at standse krigen i Ukraine og understregede den eksistentielle trussel, den udgør for Europa.
Forskellige tilgange til forbindelserne mellem Kina og EU
Mens Macron talte for et afbalanceret forhold til Kina, understregede von der Leyen behovet for retfærdige regler i handelen mellem Europa og Kina. Hun opfordrede Kina til at begrænse leveringen af varer med dobbelt anvendelse til Rusland, som har været involveret i konflikten.
Kinas svar: En balancegang
Kinas reaktion på disse appeller er endnu uvist. Med et tæt venskab og vital militær støtte til Rusland befinder Kina sig i en følsom position med hensyn til Ukraine-krigen og ønsker ikke at forstyrre sin allierede. Alligevel kan von der Leyens fremstilling af konflikten som en eksistentiel trussel mod Europa vække genklang hos Xi, især i lyset af Putins nylige omtale af atomvåben.
Samtalerne på højt niveau mellem europæiske ledere og Xi Jinping drejede sig om krigen i Ukraine og handelsforbindelserne mellem Kina og EU. Mens Macron talte for en tæt dialog og koordinerede bestræbelser, indtog von der Leyen en stærkere holdning og opfordrede Kina til at udnytte sin indflydelse på Rusland til at afslutte krigen. Resultaterne af disse drøftelser og Kinas reaktion vil i væsentlig grad påvirke de fremtidige forbindelser mellem Europa og Kina og løsningen af konflikten i Ukraine.