Russiske missilangreb i Ukraine har skabt kaos og ført til enorme tab af menneskeliv. Et børnehospital i Kiev, kendt som Okhmatdyt, blev især hårdt ramt. Overfaldet, der fandt sted mandag, førte til mindst 42 personers død og sårede flere flere. På tidspunktet for angrebet behandlede hospitalet 627 patienter, og direktøren anslår skaden til at være omkring 2,5 millioner dollars.
Redningsaktioner har kørt i de sidste to dage, hvor redningsfolk utrætteligt søger gennem murbrokkerne efter flere ofre. Overfaldet på hospitalet afbrød en afgørende åben hjerteoperation og tvang unge kræftpatienter til at gennemgå behandling i det fri. Hospitalets direktør oplyste, at afsnittet, hvor dialyse blev udført for børn med nyresvigt eller akut forgiftning, er blevet fuldstændig ødelagt.
Det internationale samfund har kraftigt fordømt angrebet, og et FN-hold i Ukraine har besøgt hospitalet for at indsamle beviser til potentielle anklager om krigsforbrydelser. Pave Frans udtrykte også sin sorg og chok over den voldelige eskalering. På trods af beviser, der tyder på, at hospitalet blev ramt af et russisk Kh-101 krydsermissil, har den russiske regering nægtet ethvert ansvar for angrebet og hævder, at det ikke er rettet mod civil infrastruktur.
Missilangrebene er en del af den større strid mellem Rusland og Ukraine, som har stået på siden 2022. Ruslands forsøg på at trænge ind i Ukraines luftforsvar har inkluderet eksperimentering med en række raketter og programmering af missiler til at navigere i luften. Disse angreb på ukrainske byer har forårsaget betydelige skader og tab af menneskeliv, hvilket yderligere øger spændingerne mellem de to nationer.
Tidspunktet for angrebet er særligt bemærkelsesværdigt, da det fandt sted lige før et NATO-topmøde i Washington. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der efter planen skulle være til stede ved topmødet, kritiserede den indiske premierminister Narendra Modis besøg i Moskva og kaldte det et "ødelæggende slag mod fredsbestræbelserne". Zelenskyj har været fortaler for mere støtte fra Ukraines allierede, herunder luftforsvarssystemer, til at modstå russiske angreb.
Missilangrebene har gjort det endnu mere presserende for NATO-topmødet, hvor lederne ventes at overveje Ukraines anmodning om medlemskab og tilbyde mere opbakning til landet. Der er dog en voksende frustration blandt ukrainerne over, at NATO-landene ikke har taget afgørende skridt mod russisk aggression.
Missilangrebene i Ukraine, især angrebet på børnehospitalet i Kyiv, har ført til betydelige skader og tab af menneskeliv. Det internationale samfund har fordømt angrebene, og kravet om mere støtte fra Ukraines allierede til at forsvare sig mod yderligere russisk aggression vokser. Situationen er fortsat ustabil, og resultaterne af NATO-topmødet vil spille en afgørende rolle i udformningen af Ukraines fremtid og dets igangværende konflikt med Rusland.