Den litterære verden sørger over tabet af Paul Auster, den kritikerroste amerikanske forfatter, der døde i en alder af 77 år. Auster er kendt for sin vanskelige fiktion og postmoderne historiefortælling og fængslede en generation af læsere med sin unikke stil og fantasifulde værker.
Austers samtidige og medforfattere hyldede hans liv og arbejde og reflekterede over hans bidrag til litteratur og den indflydelse, han havde på det litterære samfund. Ian McEwan, den berømte britiske forfatter, roste Austers skrivestil og beskrev den som et perfekt udtryk for en svævende bevidsthed i det stille øjeblik. Han fremhævede også Austers finpudsede prosa, som syntes at indeholde instruktioner om, hvordan man læser og forstår hans arbejde.
Joyce Carol Oates, en anden berømt forfatter, huskede Auster som en varm og vittig person med umættelig intellektuel nysgerrighed. Hun beundrede hans biografi om Stephen Crane, som hun beskrev som et virkelig ekstraordinært portræt af en forfatter af en anden. Oates roste også Austers erindringer om sin far, "The Invention of Solitude", for dens smukke poetiske sprog og meditation over grænserne for sprog og menneskelig forbindelse.
Austers indflydelse strakte sig ud over hans bøger. Han var en romantisk skikkelse gift med forfatterkollegaen Siri Hustvedt, og sammen legemliggjorde de deres tids intellektuelle og kunstneriske ånd. Austers samtale, gennemsyret af gadens accenter og brudt gennem akademiet, flød som den spændende dialog i en igangværende roman. Han var en naturlig raconteur, fængslende publikum med sine historiefortællingsevner.
Austers forfatterskab var dybt påvirket af hans omgivelser, især hans elskede Brooklyn. Hans gennembrudssamling, "The New York Trilogy", befæstede hans tilknytning til bydelen. Trilogien, der blev udgivet i 1987, forbliver et elsket værk for mange håbefulde unge romanforfattere, der blev voksne i 1980'erne. Austers skildring af Brooklyn og hans inkorporering af postmoderne legesyge gjorde ham til skytshelgen for det litterære Brooklyn.
Gennem sin produktive karriere skrev Auster mere end 50 udgivne værker, herunder romaner, faglitteratur, poesi, oversættelser, breve og manuskripter. Hans alsidighed som forfatter tillod ham at udforske forskellige temaer og genrer og skubbede altid grænserne for historiefortælling. Han vandt adskillige priser og anerkendelser, herunder Independent Spirit Award for bedste første manuskript og en nominering til Bookerprisen.
Austers skrivestil var kendetegnet ved sin blanding af europæisk postmodernisme og amerikansk noir. Hans værker udviskede grænserne mellem fiktion og virkelighed, ofte med versioner af ham selv og referencer til amerikanske forfattere fra det 19. århundrede. Hans emner omfattede tab, sorg og identitet, og hans plot var fyldt med snedige vittigheder, gåder og metafiktive high-jinks.
Austers skriveproces var omhyggelig og velovervejet. Han skrev et afsnit ad gangen og begyndte altid hver roman i langhånd. Han beskrev skrivning som "læsning med fingrene", konstant redigering og revision undervejs. Hans dedikation til skrivehåndværket var urokkelig, og han fortsatte med at skrive indtil slutningen.
Tabet af Paul Auster er dybt følt i den litterære verden. Hans ord vil fortsætte med at tale til læserne i de kommende år og tilbyde indsigt i den menneskelige tilstand og skubbe grænserne for historiefortælling. Han efterlader sig en rig arv og et arbejde, der vil blive værdsat af både læsere og forfattere.
Med Austers egne ord: "Du indgår en pagt med dig selv om at fortælle sandheden, og du vil hellere skære din højre arm af end bryde det løfte." Hans engagement i sandheden og hans unikke fortællestemme vil for evigt blive husket som en litterær stemme gennem tiderne.